Vi bruger briklåse på porten til ejendommen og til opgangsdørene. Hver andelshaver får som udgangspunkt udleveret to nummererede brikker.
Hvis du mister en brik, så skal den annulleres med det samme, så vi ikke får ubudne gæster.
En ny brik koster 150 kr.
Fællesskab
I vores forening løfter vi i flok og vi værdsætter hjælpsomhed og støtte til hinanden. Vi opfordrer hver enkelt beboer til at deltage aktivt i vores fællesskab.
Sammen kan vi skabe en forening, hvor alle føler sig velkomne, værdsatte og en del af noget større. Lad os arbejde sammen for at gøre vores andelsboligforening til et sted, hvor fællesskab, venskab og samarbejde blomstrer.
Beliggenhed
Vores forening ligger på en rolig, ensrettet vej tæt på alt det bedste på Frederiksberg. Du kan gå over i skønne Frederiksberg Have og nyde solen om sommeren og det smukke sneklædte landskab om vinteren. Du kan nyde din gå- og løbetur uden bilos og støj fra trafikken stort set i hele haven, året rundt.
I Landbohøjskolens Have kan du få inspiration til spændende og farverige planter og sidde med din medbragte mad i græsset og på de opstillede bænke eller du kan besøge Væksthuset og nyde en god frokost eller en kop kaffe.
I Frederiksberg Centret kan du gå direkte ned til Frederiksberg Metrostation, hvor det tager ganske få minutter at køre til Københavns Hovebanegård.
Parkering
Når du bor på Frederiksberg har du mulighed for at købe en billig beboerlicens, som giver adgang til både lang- og kortidsparkering i kommunen. Klik på linket herunder for at bestille parkeringslicens.
Ganske få meter fra foreningen ligger Grundvigsvejens Skole, hvor der under skolen er 60 P-pladser i to etager.
Under pladsen på Frederiksberg Rådhus er der ved at blive etableret et stort parkeringsanlæg med plads til 275 køretøjer.
Endvidere er der under foreningens ejendom en underjordisk P-kælder med plads til 68 biler og hvis man ønsker en plads, skal man kontakte andelshaveren som administrerer P-kælderen, se under faciliteter.